Odins bro

El-samarbejdet der svinger Odins Bro

Del denne:

I dag har Nordeuropas største dobbelte svingbro, Odins Bro, været i brug i et år.

Odins Bro er et ambitiøst vartegn på et Odense i udvikling, og knap 15.000 biler kører dagligt over broen.

Trafik, skibsfart og hydraulik til at svinge broen koordineres af 6 PLC-styringer, som overvåger og samler de mere end 700 signaler fra Titechs fordelings- og styretavler. Signalerne sendes videre til en overordnet PLC, som registrerer alarmer ved fejl og strømsvigt. Og systemet kan ikke fejlbetjenes. Broen kan eksempelvis ikke svinge, før trafiksignalet er rødt, og bommene er sænket.

Elinstallatørvirksomheden Lindpro stod under byggeriet for elinstallationer, styring og signalanlæg til Odins Bro, og Lindpro valgte Titech Electric A/S som leverandør af både fordelings- og styretavler.

Opgaven med at levere til Odins Bro var helt atypisk. I princippet er det en stor maskinstyring, Lindpro har bygget. Men der var en række rådgivende ingeniører inde over, som skulle godkende alle løsningforslag. Tidsplanen blev samtidig stram, fordi svingfagene fra Kina blev forsinkede. Desuden skete der flere ændringer undervejs i projektet, fordi der ikke har været en forudgående best practice at arbejde ud fra.

Ikke mindst på grund af de løbende ændringer var det en fordel for Lindpro at samarbejde med et lokalt firma. Ændringer er blevet lavet hurtigt. Selv efter at installation­erne var sat op, var der ændringer, som Titech formåede at løse.

Specialbyggede automationstavler.

Automationstavlerne er specialbyggede til Odins Bro. Og der var til tider brug for at tænke utraditionelt for at komme i mål med de bedste løsninger. Samtidig havde Lindpro og Titech et konstruktivt samarbejde omkring tilretning af tegningerne. Titech havde hele tiden faste medarbejdere, der kunne gå ind i dialogen undervejs, og den ping pong sparede tid i sidste ende.

Alle Titechs tavler blev internt testet før levering. Og der er ikke efterfølgende konstateret fejl på tavlerne.

Vil du vide mere om fordelings- og styretavlerne til Odins Bro, eller høre mere om, hvad Titech kan tilføre dit projekt, er du velkommen til at kontakte os.