27. september 2017
I de senest 2 år har Titech Electrics øgede fokus på OEM- og installatørmarkedet været en succes. Vi har haft nogle spændende tavleprojekter i huset de seneste to år, og har leveret tavler til forskellige steder i verden.
Titech Electric vil naturligvis gerne fortsætte denne “rejse” og øge væksten både på OEM- og installatørmarket.
For at sikre den fortsatte succes, indtræder Jesper Steenstrup i stillingen som kommerciel direktør, og der søges en ny salgschef til installatørmarkedet.
Jesper Steenstrup vil fortsat have det overordnede salgsansvar for OEM- og installatørmarkedet.
Den nye salgschef skal varetage den daglige ledelse af vores salgsafdeling og skabe et øget fokus på installatørmarkedet.