Titech Electric A/S direktion: Jesper Steenstrup - kommerciel direktør, Ulrik Juul - administrerende direktør, Tom Henriksen - driftsdirektør

Titech Electric A/S udvider ejerkredsen og direktionen igen

Del denne:

Titech Electric A/S udvider ejerkredsen og direktionen igen:
og driftsdirektør Tom Henriksen bliver medejer

Titech Electric A/S er på en spændende vækstrejse, og organisationen bliver løbende styrket efter den strategi, som er lagt for virksomheden. Tom Henriksen er derfor blevet forfremmet til driftsdirektør. Han har hidtil været afdelingsleder i virksomhedens afdeling i Herning. Samtidig er han blevet medejer af Titech Electric A/S med 10 % af aktierne. Tom Henriksen indtræder desuden i direktionen. Tom Henriksen blev ansat i sommeren 2021. Trods sin relativt korte tid i virksomheden har han allerede skabt flotte resultater, blandt andet via produktionsoptimering.

“Med Tom Henriksen i ejerkredsen og direktionen har vi nu et meget skarpt hold i vores ejerkreds, og vi kan fokusere på den fortsatte vækst og udvikling af virksomheden. Tom er dygtig til produktionsoptimering, og samtidig har han et kommerciel mindset – det ser jeg som meget værdifuldt for Titech,” udtaler Ulrik Juul, adm. direktør i Titech Electric A/S.

Tavler bygget på tillid

Titech Electric A/S er en af Danmarks førende eltavleleverandør, og bygger eltavler af høj kvalitet i et tillidsskabende samarbejde med kunderne – Titech bygger tavler på tillid.

Sidste år kunne Titech Electric A/S annoncere at ejerkredsen blev udvidet med kommercielle direktør Jesper Steenstrup, som de seneste otte år har været med til at skabe et positivt kundeimage for Titech. Nu består ejerkredsen af tre kompetente ledere, adm. direktør Ulrik Juul, kommerciel direktør Jesper Steenstrup og driftsdirektør Tom Henriksen.

“Den synergi det giver, at vi nu er tre i ejerkredsen, er vildt spændende, ikke kun for virksomheden, men også for mig personligt. Jeg har ikke bare et hold af kompetente og engageret medarbejdere i min virksomhed, men også to kompetente og meget arbejdsomme medejere i min direktion. Det giver mig samtidig endnu bedre mulighed for at beskæftige mig med det, som jeg synes er spændende,” fastslår Ulrik Juul.

Digitalisering, kundeimage og optimeret drift

Ulrik Juul vil arbejde mere målrettet med udvikling og digitalisering af virksomheden, hvor Jesper Steenstrup fortsat skal arbejde med virksomhedens kommercielle tiltag og kundeimage, og Tom Henriksen skal sikre en optimeret drift af virksomhedens to fabrikker i Odense og Herning.

“Det har været superspændende at være en del af Titechs ejerkreds siden efteråret sidste år, og med Tom ombord i ejerkredsen og direktionen kan det kun blive endnu mere spændende. Med Toms indtræden ser jeg cirklen fuldendt: Ulrik på digitalisering og forretningsudvikling, Tom på produktion og Supply Chain og jeg selv på salg og kundeimage,” siger Jesper Steenstrup, kommerciel direktør.

”Jeg er glad for at være en del af ejerkredsen og direktionen i Titech, og jeg er meget stolt af at være en del Titech, fordi virksomheden virkelig har potentiale for meget mere, end vi har vist indtil nu, og fordi vi ikke mindst har nogen meget engagerede og kompetente medarbejdere, som jeg elsker at arbejde sammen med hver dag,” udtaler Tom Henriksen, driftsdirektør.

De tre ejere er enige om, at Titech Electric A/S går ind i nogle spændende år, og med et samfund, der sætter klimapolitik og elinfrastruktur mere og mere på dagsorden, kan der vente virksomheden en lovende fremtid, og strategien er lagt – Titech er på en vækstrejse.