eltavle slide1

Aktuelle nyheder fra Titech

1. november 2022

Titech Electric udvider ejerkredsen og direktionen

Titech Electric udvider ejerkredsen og direktionen

Kommerciel direktør Jesper Steenstrup medejer i Titech Electric

Titech Electric har oplevet en flot vækst de sidste par år. For at styrke sig yderligere har virksomheden besluttet at udvide ejerkredsen og direktionen. Titech Holding ApS, som er ejet af Ulrik og Tine Juul, har derfor solgt 10 % af aktierne i Titech Electric til kommerciel direktør Jesper Steenstrup. Han indtræder samtidig i direktionen for virksomheden.

Titech Electric er en af Danmark største producenter af eltavler, og Jesper Steenstrup har siden ansættelsen i 2015 bidraget til at skabe den stærke position.

“Med Jesper Steenstrup i ejerkredsen og direktionen har vi sikret holdopstillingen de næste mange år, og vi kan fokusere på den fortsatte vækst og udvikling af virksomheden. Jesper har de sidste 7 år været med til at skabe et positivt kundeimage for Titech Electric. Ved at inddrage Jesper som medejer sikrer vi, at der fortsat er fokus på salgsindsatsen,” udtaler Ulrik Juul, adm. direktør i Titech Electric.

Med Jesper som drivkraft i slaget, vil Ulrik fokusere mere på produktudvikling blandt andet med øje for de samfundsmæssige klima/- og miljøudfordringer der er på dagsorden lige netop i disse år.

“Samtidig får jeg selv bedre mulighed for at arbejde målrettet med udvikling, produktion og leverandører. Vi vil sikre, at vi som dansk producerende virksomhed står stærkt i de kommende år, hvor der er og bliver større efterspørgsel på vores produkter blandt andet på grund af udviklingen på klima- og miljøområdet og indenfor infrastruktur, datacentre og automatisering,” fastslår Ulrik Juul.

Jesper Steenstrup ser frem til at få en væsentlig rolle i den videre udvikling af Titech Electric, som han allerede har bidraget til i 7 år.

“Jeg er glad for nu at blive en del af ejerkredsen og direktionen i Titech Electric, efter 7 års ansættelse som kommerciel direktør. Da jeg i sin tid valgte at blive ansat i Titech Electric var det blandt andet på grund af Ulrik Juuls innovative tankegang samt fokus på digitalisering af virksomheden, hvilket jeg kun er blevet bekræftet i,” udtaler Jesper Steenstrup, der sætter pris på det teamwork, der er en del af fundamentet for Titech Electrics succes.

“Jeg glæder mig til sammen med vores engagerede og meget kompetente medarbejdere at være en del af den kommende udvikling,” understreger Jesper Steenstrup, kommerciel direktør, Titech Electric.


Del denne nyhed